Oplevelses- og læringsrum i naturen og på institutionen

 

Institutionstype: Specialtilbud for børn/unge med udviklingshæmning
Målgruppe: Børn-Unge med kognitive funktionsnedsættelser.
Antal deltagere: 6–8 (kan variere meget afhængigt af borgerens funktionsniveau og sociale rummelighed)

Indledning og formål

Forløbet er udviklet til en målgruppe af børn/unge med udviklingshæmninger, som profiterer af et konkret, visuelt og sanseligt læringsmiljø. Det pædagogiske fokus på bostedet, hvor forløbet er forankret, er at bibeholde og videreudvikle de unges eksisterende kompetencer – med særlig vægt på sansebaserede oplevelser og ny viden i hverdagsnære kontekster.

Formålet med forløbet er at styrke de unges sanselige oplevelser og skabe læring gennem konkrete, visuelle og håndgribelige aktiviteter i naturen. Vi ønsker at give de unge mulighed for at udforske naturen i et trygt og struktureret læringsmiljø, hvor de kan sanse, mærke og skabe forbindelser mellem deres oplevelser og verden omkring dem. Her bliver det pædagogiske arbejde med naturens æstetik og variation centralt, da det inviterer til nysgerrighed, fordybelse og deltagelse på egne præmisser.

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at læring opstår i samspillet mellem barnet og den voksne, og at konkrete og sanselige erfaringer er særligt vigtige for denne målgruppe. Ved at bruge natur rammer som redskab bliver de unges oplevelser og observationer forankret i noget fysisk og visuelt, som kan hjælpe dem med at huske, forstå og formidle deres møder med naturen.

Aktiviteten tager desuden teoretisk afsæt i den kulturhistoriske læringstænkning, særligt inspireret af Lev Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone. Her er pædagogens rolle at stille sig til rådighed med støtte og viden, så barnet – eller den unge – kan gøre noget i dag med hjælp, som vedkommende i morgen kan gøre selv. Som Vygotsky udtrykker det: “Det, som et barn i dag kan gøre med hjælp fra en voksen, kan det i morgen gøre på egen hånd” (Vygotsky, 1933, citeret i Lindqvist, 2004, s. 278; gengivet i Ejbye-Ernst, 2015, s. 40). Dette understøtter vores pædagogiske tilgang, hvor samspil, guidning og fælles faglige undren skaber fundamentet for læring og udvikling.

Aktiviteten – Natur Rammer

Formål:

• Skabe visuel og konkret struktur omkring sanselige naturoplevelser
  
  

• Støtte begrebsudvikling gennem dialog og guidning
  
  

• Fastholde og bearbejde nye indtryk gennem æstetisk udtryk
  
  

Materialer:

• Fire grene pr. barn
  
  

• Snor til samling
  
  

• Klar plast (fx lamineringsark)
  
  

• Naturmaterialer: blade, blomster, mos, små planter.
  
  

• Billedkort, piktogrammer, tablet/kamera. (til visuel guiding)

• Saks
  
  

Praktisk gennemførelse (2–3 dage)

Dag 1 – Ud i naturen

• Visuel introduktion med dagsplan og formål
  
  

• Fælles gåtur i nærområdet med fokus på forårstegn
  
  

• Sansebaserede opgaver: Hvad ser vi? Hvad føles blødt? Hvad lugter vi?
  
  

• Fotodokumentation af fund og oplevelser
  
  

Faglig begrundelse: Den sanselige tilgang styrker de unges nærvær og deltagelse, og skaber kobling mellem kropslige erfaringer og sproglig udvikling. Gennem pædagogens guidende rolle skabes trygge rammer og en fælles opmærksomhed om naturens detaljer (Vygotsky, 1933; Ejbye-Ernst, 2015).

Dag 2 – Byg din ramme

• Samling af naturrammer med støtte fra pædagoger
  
  

• Naturfund placeres i gennemsigtig plast og navngives
  
  

• Dialogbaseret begrebsudvikling: “Hvad hedder det her blad?” – “Hvad tror du, det vokser på?”
  
  

• Hver deltager vælger og navngiver sin ramme
  
  

Faglig begrundelse: Gennem kombinationen af æstetisk skabelse og sproglig interaktion bearbejdes og fastholdes ny viden. Det skaber mulighed for, at den unge bevæger sig fra afhængighed til mestring (Vygotsky, 1933).

Dag 3 – Fælles udstilling og fortælling

• Rammerne hænges op i fællesarealer med navneskilte
  
  

• Billedstøttet samtale om processen: “Hvad lavede vi?”, “Hvad var sjovt?”
  
  

• Brug af foto og små film til at støtte deres hukommelse og refleksion
  
  

Faglig begrundelse: Ved at arbejde med genkaldelse og narrativer omkring egne handlinger styrkes både identitet, hukommelse og kommunikation. Det giver en meningsfuld afrunding, hvor oplevelser sættes i sammenhæng og deles i fællesskab.