Jord-til-bord forløb

 Rammesættelse af case: 

Fokus er på inddragelse, naturfaglig erkendelse, vidensformer og naturfaglige kompetencer.

Formål med forløbet

At give de unge en oplevelse og forståelse af, hvordan mad bliver til – fra jord til bord – og at styrke deres naturfaglige viden og kompetencer gennem aktiv deltagelse og medbestemmelse.

Overordnede didaktiske overvejelser (rammesætning)

• Målgruppe: Unge med udviklingshæmning – behov for konkret, visuelt og sanseligt læringsmiljø.

• Varighed: 8-10 uger, med 1-2 ugentlige sessioner.

• Læringsprincipper:

• Konkret erfaring og sanselighed

• Medbestemmelse og valgmuligheder

• Gentagelse og struktur

• Visualisering (piktogrammer, billeder, plancher)

• Meningsfulde aktiviteter med tydelig begyndelse og afslutning

Eksempel på forløbsstruktur i faser

Uge	Indhold	Aktivitet	Deltagelsesmuligheder	Vidensformer	Naturfaglige kompetencer
1	Intro til forløbet	Samtale om mad og hvad vi spiser – brainstorm (Mia nævner frikadeller, Otto nævner æbler)	Valgplancher: Hvad kan vi dyrke? Lav en fælles liste	Dialogisk viden	Undersøge, kommunikere
2-3	Planlægning og forberedelse	Besøge planteskole, se frø, jord og redskaber. Tale om årstider og tid	Valg: Hvilke grøntsager/frugter planter vi?	Dialogisk viden	Undersøge, anvende viden
4-6	Dyrkning	Så frø, vande, se planterne gro. Tale om behov: lys, vand, jord	Roller: Vandingsansvarlig, plantepasser, dokumentationsassistent (tage billeder)	Kropslig viden	Modellere, perspektivere
7-8	Høst og madlavning	Høste og lave mad (eks: kartofler → kartoffelmos; gulerødder → snack)	Valg: Hvad vil du lave af det vi har dyrket?	Kropslig viden	Kommunikere, anvende viden
9-10	Evaluering og formidling	Lave plakat eller collage: ”Fra jord til bord” – fremlæggelse	Brug af billeder, ord, symboler – individuelle og fælles produkter	Phronesis	Kommunikere, perspektivere

Inddragelse af de fem vidensformer

• Katalog viden: Den faglige viden, børnene selv har om for eksempel planter, dyr osv.

• Analog viden: Overført viden, hvor naturen bruges sombillede eller metafor (fx et træ som symbol på liv).

• Dialogisk viden: Viden skabt i samspil og samtale med børn og naturen.

• Kropslig viden: Erfaringer gennem kroppen, fx at så planter, vande og mærke i naturen.

• Phronesis: Erfaring og vurdering af, hvad der er klogt og rigtigt at gøre i bestemte situationer, at være reflekterende.
  
  

Naturfaglige kompetencer

Kompetence	Hvordan den understøttes
Undersøge	Ved at deltagerne selv planter og følger udviklingen over tid
Modellere	Ved brug af visuelle modeller (livscyklus for planter, vækstskemaer)
Perspektivere	Fra deres hverdag (supermarked) til en forståelse for naturens processer
Kommunikere	Ved fremlæggelse, samtaler og dokumentation med billeder og plancher

Håndtering af Otto og Mias input

• Otto vil dyrke æbler → Undersøge sammen, at æbler tager flere år – men måske plante et lille æbletræ og tale om fremtid.

• Mia vil dyrke frikadeller → Tage det alvorligt og bruge det som anledning til at snakke om hvor kød kommer fra, og så måske dyrke krydderurter til frikadeller (f.eks. persille).

Materialer og ressourcer

• Haveredskaber, frø, jord

• Visuelle støtter (piktogrammer, billeder)

• Kamera til dokumentation

• Køkkenfaciliteter til madlavning

• Eventuelt samarbejde med lokal planteskole eller landmand

LOGBOG: Refleksion: Kropslig vidensform og naturvidenskabelige kompetencer

I arbejdet med unge med udviklingshæmning er det afgørende at tænke læring som noget, der sker med hele kroppen, ikke kun gennem sproglig eller teoretisk formidling. Her kommer den kropslige vidensform i spil, som en vigtig tilgang til læring.

Kropslig vidensform

Den kropslige vidensform handler om at lære gennem bevægelse, sanser og handling – at mærke, føle, gøre og erfare med kroppen. I vores "jord-til-bord"-forløb får deltagerne mulighed for at:

• Så frø med hænderne og mærke jorden,

• Bevæge sig i haven, hente vand og vande planterne,

• Lugte og smage urter og grøntsager, de selv har dyrket,

• Og mærke forandringer i naturen – fx jordens temperatur, fugtighed eller planternes tekstur.

Disse kropslige erfaringer forankrer viden dybere hos deltagerne og skaber en konkret forståelse af abstrakte begreber som vækst, forandring og naturens kredsløb. Kropslig viden er derfor ikke blot et supplement til anden læring – den er ofte en forudsætning for, at læring overhovedet finder sted hos denne målgruppe.

Understøttede naturvidenskabelige kompetencer

Vores forløb er bygget op, så flere af de centrale naturvidenskabelige kompetencer bliver understøttet på et niveau, der er tilpasset målgruppens forudsætninger:

1. Undersøgelseskompetence
   Deltagerne arbejder undersøgende, når de observerer planters udvikling, sammenligner væksthastigheder og reflekterer over, hvad planterne har brug for. Det kan fx være: "Hvad sker der, hvis vi glemmer at vande i to dage?"
   
   

2. Modelleringskompetence
   Gennem brug af enkle skemaer, piktogrammer og vækstdiagrammer bliver deltagerne introduceret til, hvordan man visuelt kan modellere naturens processer. Det kan fx være en tegnet livscyklus for en gulerod.
   
   

3. Kommunikationskompetence
   Når deltagerne fortæller om, hvad de har lavet, fx ved at vise billeder, lave plancher eller beskrive smagen af det, de har høstet, udvikler de deres evne til at kommunikere naturfagligt indhold, i det omfang de kan.
   
   

4. Perspektiveringskompetence
   Deltagerne får mulighed for at koble deres egne erfaringer fra haven til hverdagsoplevelser – fx hvad mad koster i butikken, eller hvorfor noget ikke kan dyrkes i Danmark. Her åbner vi for forståelse af sammenhænge mellem natur, produktion og samfund.

Afslutning
Ved at inddrage både kroppen og sanserne, og samtidig støtte op om naturvidenskabelige kompetencer, gør vi naturfag tilgængeligt for unge med udviklingshæmning, ikke som teori løsrevet fra virkeligheden, men som noget de kan mærke, forstå og handle på.