Fotos af dyr og/eller planter fra min biotop - Anders
Billeder fra d. 28 april 2025
Græsset langs søbredden er sparsomt og kort. Der er mange bare pletter med jord, og det virker tørt.
Buskene langs bredden er ikke begyndt at springe ud, men står stadig med let løv, og gyvelen er ikke begyndt at blomstre endnu.
Sivene i vandkanten er stadig spredte og lave, de er tydeligt i begyndelsen af deres vækst.
Ingen tydelige tegn på dyreliv, men området virker åbent og klar til ny vækst.
Billeder fra d. 11 maj 2025
Græsset er vokset markant – hvor der før var bare pletter, er der nu tætte, grønne områder, som næsten dækker hele bredden. Det tyder på, at foråret virkelig har sat ind.
Gyvelbuskene blomstrer nu kraftigt med tydelige, gule blomster. Det skaber en mere frodig og farverig stemning langs kanten af skoven.
Sivene i vandkanten er vokset både i højden og tæthed. Det ser ud til, at de spreder sig mere langs bredden.
Vandstanden ser ud til at være nogenlunde den samme, men bredden virker mere grøn og dækket af planter, der er vokset op.
Da jeg kom derhen, fløj fire ænder op fra søen, og langs bredden lå der spredte fjer. Det fik mig til at tænke på, hvilket rovdyr der måske har været på spil, kunne det være en odder, en ræv, eller måske endda ulven ;)
Det er ikke til at vide, men det vækker en nysgerrighed for at undersøge stedet nærmere og finde flere spor. Jeg håber på at få øje på mere dyreliv næste gang, jeg går derned – måske endda få fanget nogle billeder af det.
I mit næste blogindlæg vil jeg gå i dybden med blomstringen og bruge tid på bare at være til stede og observere naturen omkring mig. Der er masser af liv både på land og i vandet, og jeg vil forsøge at opdage de små detaljer, man ofte overser, når man har travlt. Det bliver spændende at se, hvilke nye forandringer og dyr der dukker op, når jeg giver mig selv tid til at se ordentligt efter.
Kære Anders
SvarSletTak for nogle fine procesbeskrivelser af dit natursted og udviklingen fra start til nu. Hvis du er interesseret i spor fra dyr (ædespor, lort, fjer mv) findes der flere gode bøger som er nemme at have med ud til søen. Lars Henrik Olsen har bl.a. lavet "Spor i Naturen" og Angelika Lang har skrevet "Dyrespor i Naturen" som også kan anbefales. Håber du bliver klogere på både dyre og plantelivet på dit natursted.
Vh Christoffer
Kære Anders
SvarSletVi kan ikke finde et indlæg med 'Mit natursted 2 - Anders' - har vi overset det eller er det på vej? Se opgaven her: http://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2025/03/mit-natursted-biotop-2.html
Venlige hilsner
Christoffer og Ida