Mit Natursted 2 - Jonas
07-05-2025
I dag har jeg besøgt en mit biotop, der kombinerer skov, åbent vand fra Ribe å og eng – en varieret og sanselig naturtype med mulighed for både ophold, leg og fordybelse. Har valgt dette sted da jeg binder det op på mine gode barndomsminder.
1 2 3 4 |
En stille sø som jeg mener er tidligere menneskeskabt. Engens sø er omgivet af få træer og lav vegetation. Ved kanten af søen er der trædesten og åbne områder med god udsigt til Ribe Å og lige på den anden side er Ribemarsken. Vandet er klart og spejler himlen. Stedet inviterer til ro og refleksion – Som barn leget jeg selv meget i området. Faktisk, så den gang der rent faktisk var sne i Danmark, brugte jeg meget af tiden på at skøjte/gå på søen. 😉
En lidt halvmoset skovsti, hvor stammer, grene og blade danner et “hemmeligt rum” i naturen. Et ideelt sted for børns fantasileg og opdagelse – her kan de konstruere huler, finde biller eller blot følge egne spor. Jeg havde lidt håbet at kunne se spor fra vores daværende huler for 15+ år siden, men der er desværre ikke mange brædder tilbage i træet fra vores hemmelige træhus.
Det var altid spændende og se vegetation omkring/og i søen været frosset til som var det en tidslomme.
Et dejligt område ned til Ribe åen. Det blev her dagens picnic tur blev til med min bedre halvdel. Fantastisk udsyn til Ribe eng med mange vilde blomster og frit udsyn. Vi fik spottet enkelte bier og en masse sværme af insekter. Det var lidt svært og se hvad insekt art dette kunne være, men ville vurdere det var en af de 1600 myggearter vi har her i Danmark.
14/05 2025 – Planter i pædagogisk praksis - Jonas
Æstetisk Aktivitet: Blomster-vase af pap
Inden dagens tur
havde jeg klippe klistret lidt på arbejde. Det blev til en vase i pap og med små huller over vasens kant. Tanken var at børn
(eller jeg selv som pædagogisk øver) skulle bruge naturens egne materialer og
forme noget midlertidigt og sanseligt.
Jeg tog pappen med ud i mit faste naturområde og gik på opdagelse. Undervejs samlede jeg vilde blomster – både farverige og diskrete – og satte dem ind i hullerne på papvasen. Resultatet blev en “levende vase”, hvor blomsterne nærmest voksede ud af pappet. Vinden fik blomsterne til at bevæge sig let – det gav liv til en ellers flad form. Det var tydeligt, at blomsterne fik en ny betydning, når de blev sat i denne ramme. Naturen blev “taget med hjem”, uden at være taget ud af sin sammenhæng. Desuden, så var det jo en perfekt “bonus” mors gave.
Pædagogiske
refleksioner
Æstetik og
sanselighed:
Aktiviteten med pappet og blomsterne
giver plads til barnets æstetiske blik – farver, former, teksturer. Blomsterne
er ikke “bare pynt” – de er sanselige udtryk, som skaber stemning, nysgerrighed
og forundring.
Opgaven kunne
være at understøtte børns blik for det smukke og levende i naturen. Her hjælper
en simpel genstand – en papvase – til at gøre det muligt. De kunne hver især få
deres egen “vase” og gå på opdagelse. Man kunne endda farve vasens form med
naturlige farver fundet i naturen. Så langt tænkte jeg ikke da jeg var ude ved
naturstedet, men legen/aktiviteten kunne bredes ud i mange retninger.
Med
inspiration fra Allison Clark:
Jeg forestiller mig, at børnene selv
kunne lave deres egne vaser og samle blomster ud fra, hvad de synes er smukt,
sjovt eller mærkeligt. Bagefter kunne vi tage billeder og tale om, hvilke
blomster de har valgt, og hvorfor. Dette knytter sig til Clarks idé om at give
børn en stemme og lade dem udtrykke deres perspektiv gennem sanselige og
kreative medier. Der er også en læring i at lære om blomsterne og deres
betydning. Her kunne børn lære om bestøvning, dyreliv og sammenhænge i
økosystemet.
Langsommelighedens
pædagogik:
At gå roligt rundt og finde blomster,
tage sig tid til at se, mærke og vælge, er en langsom proces. Det kræver ikke
meget forklaring eller mål – aktiviteten giver mening i sig selv. Den
understøtter det at “være i naturen” snarere end blot at “gøre” noget.
Uh Jonas - det bliver spændende at følge....
SvarSletHej Jonas.
SvarSlettak for dit indlæg. Det er nogle flotte billeder og en flot opsætning på dit indlæg. Jeg bliver lidt i tvivl om dine overskrifte og hvilken opgave du svarer på her? Er det mit natursted 2 eller planter i pædagogisk praksis? Vi vil bede dig om at lave separate indlæg til hver opgave, så det bliver overskueligt for os, hvad du arbejder med. Den eneste undtagelse er din plantelogbog, her må du gerne skrive videre dit oprindelige indlæg, husk blot tygelig datoangivelse.
Hej Jonas
SvarSletKiggede også lige forbi - det er en stor hjælp for os, hvis I husker etiketter (se beskrivelsen nederst på alle vores opgaver på underviser bloggen).
Venlige hilsner
Ida