Planter i pædagogisk praksis 4 – Anders

 

Frøbomber og "Vild med vilje" på mit natursted

I dette forløb har jeg valgt at arbejde med temaet "Vild med vilje" og har afprøvet aktiviteten med at lave og placere frøbomber ude på mit natursted. Jeg har udvalgt hjemmehørende blomsterfrø, som fx kællingetand, rødkløver og blåhat, da de både er gode nektarplanter og fungerer som værtsplanter for insekter. Det har givet mening for mig at koble det pædagogiske arbejde med biodiversitet til et konkret sted, jeg i forvejen har et særligt forhold til.

.

Selve processen med at lave frøbomberne var både lavpraktisk og sanselig. Jeg blandede muldjord og ler med lidt vand, så det kunne formes til en blød og sammenhængende masse. Herefter lavede jeg små kugler med en fordybning i midten, hvor frøene blev placeret, inden jeg lukkede dem til igen

Da jeg lagde frøbomberne ud, valgte jeg områder omkring søbredden, hvor der var bar jord og lysåbne pletter mellem græs og siv. Jeg håber, at frøene slår rod og på sigt tiltrækker flere insekter som bier, sommerfugle og svirrefluer.

Fremadrettet plan og pædagogisk potentiale

Jeg har tænkt mig at følge frøbombernes udvikling hen over sommeren. Det er en proces, jeg forestiller mig, vil være oplagt at inddrage de unge borgere i, både fordi det er noget, man kan få fingrene i og sanse direkte, men også fordi det giver mulighed for at følge med i, hvad der spirer frem, og hvornår det sker. Det er noget konkret, vi kan snakke om og vende tilbage til i fællesskab. Målet er, at vi hen over sommeren sammen kan skabe vores eget lille “vild med vilje”-område, hvor de unge kan få ejerskab og opleve glæden ved, at noget vokser op, fordi de har været med til at skabe det.

Pædagogisk refleksion

At lave frøbomber er en lavpraktisk og involverende måde at arbejde med bæredygtighed i pædagogisk praksis. Aktiviteten kan tilpasses min målgruppe, det giver mulighed for at arbejde med sanselighed, tålmodighed og ansvar for naturen. Samtidig er det et konkret eksempel på, hvordan vi med små handlinger kan understøtte biodiversitet og en forståelse for, hvordan planter, insekter og større dyr hænger sammen i økosystemet.

Jeg ser også potentialet i at koble det til længerevarende forløb, hvor man fx følger op på, hvilke planter der spirer, og hvilke insekter de tiltrækker, eller hvor man laver observationer og små eksperimenter med deltagerne, fx som vi tidligere har gjort i natursted 3. På den måde går oplevelse, færdigheder og kundskaber hånd i hånd – og kan føre til bæredygtige holdninger, som styrker børns og unges handlekompetence, uden at skabe klimaangst.