Plantelogbog - Jonas

Min plantelogbog. første forsøg med frø – Til at starte med såede jeg de frø, vi fik udleveret. Den ene pose var tydeligt mærket som sennepsfrø, mens den anden var ukendt. Det gik egentlig fint i begyndelsen – frøene begyndte at spire efter nogle dage. Dog gjorde jeg den klassiske begynderfejl: Jeg brugte køkkenrulle som underlag til sennepsfrøene. Det viste sig hurtigt at være en dårlig idé, da det tørrede alt for hurtigt ud. Vat havde nok været en bedre løsning, da det holder bedre på fugten. Lige før vi tog på ferie, var frøene spiret så fint, at jeg nåede at tage et billede. Jeg var spændt på, hvad der ventede, når jeg kom hjem. ________________________________________ Efter ferien – april 2025 Desværre havde jeg valgt at lade spirerne stå i en brandvarm vindueskarm i vores ferieuge… ikke et særligt godt valg. Ved hjemkomst var der næsten ingenting tilbage. De små spirer var tørret helt ud. Efterovervejelse: I fremtiden vil jeg undgå at placere nyspirede planter i direkte sollys – især uden tilsyn og vand. Det er vigtigt at tilpasse placeringen til plantens behov: lys, men ikke udtørrende varme. Næste gang overvejer jeg enten at flytte dem til et mindre varmt sted eller få en ven til at vande i mit fravær. Live and learn ________________________________________ Ny opstart – Efter vores seneste studiedag har jeg startet forfra med ny energi og nye frø: • Majs (direkte fra en majskolbe) • Avocado • Nye frø udleveret på studiedagen • Kartofler (forspiring og plantning i spand) • Aloe Vera (indkøbt plante, skal passes og observeres) ________________________________________   Majseksperiment – Jeg prøvede at spire en hel majskolbe, og det gik over al forventning! Først hældte jeg noget ris vand over i en tom 1L is bøtte. Jeg havde læst, at vandet kunne fungere som en naturlig form for gødning. Når man skyller ris, frigives der små mængder stivelse, vitaminer og mineraler i vandet – det såkaldte "risvand" – og det kan give spirende planter et mildt næringsboost i de første vækstfaser. Det tog faktisk ikke mange dage og få majskernerne at spire. Det gik hurtigt, og der kom kraftige rødder og grønne skud frem næsten overalt på kolben. Det var virkelig fascinerende at følge udviklingen fra noget, der ellers bare var mad, til noget levende og grønt. Var var også sjovt og se skudende komme fra alle sidder og slet ikke noget fra toppen af majskolben, men det var selvfølgelig heler ikke her der var vand. Desto flere dage der gik, blev kolbens gullige farve blev lidt mere mattet og afbleget. Eftertanke: Desværre havde jeg ikke mulighed for at dyrke planten videre, da vi bor i lejlighed og samtidig står midt i en flytning. Der er simpelthen ikke plads lige nu. Men det bliver anderledes i vores nye hus! Her får jeg muligheden for at afprøve samme spiringsforløb og evt. plante den udendørs. Kunne være meget sjovt og lege landmand. Tænker at tørre majsen og plante dem stykvis i stedet for som kolbe. Det var sjovt og observere, også fordi det var en forholdsvis hurtig proces.  Jeg har nu kastet mig ud i det klassiske avocado-projekt. Jeg gemte en sten fra en avocado, vi havde spist, og har sat den i gang med spiringsprocessen. Det er lidt af en tålmodighedsøvelse, men også ret hyggeligt. Jeg har valgt vandmetoden, hvor man stikker 3-4 tandstikker i stenen og lader den hvile på kanten af et glas med vand i bunden. Har ladet mig fortælle, at det er vigtigt, at den brede ende vender nedad, da det er herfra rødderne vil vokse. Den skal stå lyst – men ikke i direkte sol – og vandet skal skiftes jævnligt for at undgå mug. Nu venter jeg bare på at stenen sprækker lidt og at man kan ane en lille rod i bunden. Forventer der går en 2-3 uger endnu. Når den først kommer i gang, er det spændende at følge – men det kræver som sagt tålmodighed i starten. Mål og drømme: Målet er at få en lille avocado-plante med grøn top og rødder, og måske plante den i jord, når den er klar. Den kommer ikke til at bære frugt i Danmark, men det er egentlig heller ikke pointen – det er jo processen, selvom en avocado mad kunne være lækkert. Jeg tænker, at sådan et projekt også kunne bruges i pædagogisk praksis, fx til at tale om ventetid, naturens processer og bæredygtighed. Det er oplagt til små observationer og samtaler med børn om, hvad der sker "nede i glasset". Det er trodsalt et meget nemt projekt at lave med dem. Plantning af de nye frø: billeder er på vej. Jeg husker vatrundelerne! Kartofler: Vi havde haft nogle kartofler liggende bagerst i køkkenskabet lidt for længe, og de var begyndt at spire. I stedet for at smide dem ud, kunne de jo plantes. Jeg lagde dem i en stor krukke med almindelig jord ude på altanen. Spirerne vendte opad, og jeg dækkede dem let med jord. De har fået jævnligt vand siden – bare nok til at jorden er fugtig, men ikke sjaskvåd. Indtil videre har der ikke vist sig grønne skud over jorden endnu, men jeg holder øje hver dag. Det er spændende at vente og håbe på, at noget begynder at titte frem. Der kan godt gå lidt tid, før kartoflerne viser sig, især hvis der ikke har været helt optimale forhold fra starten. Pædagogisk refleksion: Jeg tænker, det her er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan bruge noget så almindeligt som gamle kartofler til at skabe nysgerrighed og forventning. Det er en vigtig påmindelse om, at alt levende har sin egen rytme – og at det faktisk også er en del af læringen at vente og følge naturens tempo. Nu venter vi bare på de første skud dukker op. Billeder komme til den tid.