Mit natursted 2 - Sally

 09/05 2025 

I dag har jeg været ude og finde min nye biotop med en større variation med både vandløb, sø og skov.

Beskrivelse af biotoppen 

Billede 1 og 4: Et fredeligt vandhul omgivet af græs, siv og skov. Der er et bålsted og træbro, som inviterer til ophold og undersøgelse. Naturen virker rolig og “på børnehøjde”, hvor man let kan forestille sig børn lege, undersøge smådyr eller bare være til stede.

-       Billede 2: En lille skovbæk eller grøft, tæt bevokset og indrammet af grene. Det er et “skjult rum” i naturen – perfekt til sanseoplevelser, opdagelser og leg i det små.

-      Billede 3: En eng med græssende kvæg. Dette viser en sammenhæng mellem kultur og natur, hvor børn kan lære om dyrs adfærd, forholdet mellem mennesker og dyr, og naturens rytmer.

Allison Clark er kendt for at inddrage børns egne stemmer og oplevelser gennem observation, fotografier og deltagelse. Hvis man bruger hendes metode her, kunne man:

• Lade børn tage billeder af, hvad de finder spændende ved dette sted (måske de nysgerrigt kigger ned i bækken, ser på køerne, eller sidder i stilhed ved vandhullet).
• Spørge ind til deres oplevelser: "Hvordan føles det her sted?" – "Hvad kan vi finde her?" – "Hvad ville du gerne vise en ven?"
• Inddrage børnene som medforskere i naturen: De kan finde, navngive og følge "egne steder" eller naturfænomener over tid (f.eks. frøer, blade, dyrespor).

Langsommelighedens pædagogik:

•        Skabe tid og rum til fordybelse og nærvær i naturen – ikke jagte mål eller resultater.
•        Lade børnene følge deres egne rytmer og interesser.
•        Undgå forstyrrende voksenstyring – i stedet støtte børns egen nysgerrighed og undersøgelser.

Eksempel fra billedet:

I stedet for at sige “nu skal vi finde 3 ting i skoven”, kunne man lade børnene opholde sig ved bækken i billedet (nr. 2), og bare være nysgerrige: “Hvad sker der her?” – måske de opdager insekter, lytter til lydene eller bygger små både.

Denne biotop er rig på muligheder for børns sansning, undersøgelser og leg, og den understøtter i høj grad både Allison Clarks pædagogik, hvor børns stemmer og perspektiver er i fokus, og langsommelighedens tilgang, hvor det handler om at være i naturen uden pres og lade noget opstå.

12/05 2025

Google lens har hjulpet mig frem til navne på de vilde planter jeg har fundet ved min biotop.

1. Nøkkeroser (Nymphaea alba)

Observation: Flydende åkandeblade på vandoverfladen, sandsynligvis hvide nøkkeroser.
Habitat: Søer og stillestående vand.
Næste gang, vil jeg være opmærksom på:

• Om blomsterne er sprunget ud (de åbner sig som regel i solen).
• Forskel mellem hvide og gule nøkkeroser – tjek blomstens farve og form.
• Insekter som bier og vandnymfer, der kan lande på bladene. 

2. Kærmysse (Menyanthes trifoliata)

Observation: Trefingrede blade og hvide blomster langs vandkanten.
Habitat: Våde enge, moser og sumpe.
Næste gang, vil jeg være opmærksom på:

• Kig nærmere på blomsterne – de har små frynsede kronblade.
• Er planten i blomst, frø eller begyndt at visne? Det fortæller noget om stadiet i vækstsæsonen.
• Kig efter insekter – kærmysse er en vigtig kilde til nektar.

3. Skovhindbær (Rubus idaeus)

Observation: Tæt krat med savtakkede blade, typisk hindbær.
Habitat: Skovbryn, lysninger og fugtige områder.
Næste gang, vil jeg være opmærksom på:

• Kig efter blomster eller begyndende bær – blomstring sker typisk i maj-juni.
• Er der tegn på bestøvning (besøg af bier)?
• Hold øje med insekter og smådyr, der lever i krattet.

4. Kulsukker (Symphytum officinale)

Observation: Store, brede blade i roset-form.
Habitat: Fugtige enge og grøfter.
Næste gang, vil jeg være opmærksom på:

• Kig efter blomster – de er typisk lilla eller blå og klokkeformede.
• Føles bladene ru? Det er et kendetegn ved kulsukker.
• Kig under bladene – nogle insekter lægger æg der

14/05 2025 

I dag var det tid til at kigge efter dyreliv, da der desværre ikke var noget at se i mandags.  

1. KnopSvane

Observation: En knopsvane ses ved rørskoven langs søbredden.
Kendetegn: Stor, hvid fugl med orange næb og sort knop ved næbbasis – deraf navnet.
Levested: Søer, åer og vådområder med rørskove.
Næste gang, vil jeg være opmærksom på:

• Kig efter rede – svaner bygger ofte deres reder i tæt rørskov
• Hold øje med unger senere på foråret/sommeren.
• knopsvaner kan være aggressive, hvis du kommer for tæt på reden.

 

2. Blishøne

Observation: En mørk vandfugl ses svømmende i rørzonen.
Kendetegn: Sort fjerdragt med karakteristisk hvid pandeplade og næb.
Levested: Søer, moser og vandhuller – ofte hvor der er tætte rørbevoksninger.
Næste gang, vil jeg være opmærksom på:

·       Lyt efter dens karakteristiske, høje kald – blishøns er meget vokale.

• Se om der er reder i rørskoven (kan læse mig frem til at de bygger ofte på flydende platforme).
• Tæl antal individer – blishøns lever ofte i territorier og kan være ret territoriale.

3. Stor sort skovsnegl

Observation: En stor, mørk snegl bevæger sig på fugtig jord ved søbredden.
Kendetegn: Mørk, næsten sort farve; stor og slimet. Kan også forekomme i rødlige varianter.
Levested: Skovbund, haver, enge og fugtige områder.
Næste gang, vil jeg være opmærksom på:

• Kig efter spor i jorden – sneglen efterlader slimspor.
• Tjek om der er flere – de er ofte aktive efter regn og i fugtigt vejr.
• Snegle er nedbrydere – observer hvilke planter eller dødt materiale de opholder sig ved.

Generelt for naturen ved søen som jeg vil følge når jeg besøger min biotop:

• Rørskove er meget vigtige for fugleliv – de giver skjul og redeplads.
• Kigge efter tegn på forurening (plastik, alger, unormal farve på vandet).
• Lyt til lyde – fuglekald, frøers kvækken og insekter er gode indikatorer på økosystemets sundhed.